Karen Caspersen

照片 :
照片描述 :
中文名 :
英文名 : Karen Caspersen
出生年 : 1890年
出生日 : 8月20日
出生地 : 哥本哈根
逝世 : 逝世
逝世年 : 1941年
逝世日 : 5月14日
逝世地 :
国家/地区 : 丹麦
职业1 : 演员
首字母 : C
条目星级 : ★
其他分类1 :

Skuespillerinde. Født 20/8 1890 (Karen Kragh Kruse, fra 1894 Karen Møller), død 14/5 1941 – 51 år gammel. Datter af skuespillerinde Augusta Møller (f. Kragh) (1857-1942) og garderobeforvalter og sufflør ved Folketeatret, William Hugo Kruse (1853-1891), adopteret i 1894 af moderens nye mand, skuespiller Alfred Møller (1864-1922). Gift 1° med fotograf og instruktør A.W. Sandberg i 1911 (ægteskabet opløst), 2° med ingeniør Cai Caspersen.

Debuterede 4. maj 1909 på Nørrebros Teater, hvor hun var ansat indtil 1916. Derefter var hun primært ved Dagmarteatret med et par afstikkere til bl.a. Casino og Det lille Teater. Da Dagmarteatret lukkede i 1937 gik hendes karriere mere eller mindre i stå.

Debuterede på film som Karen Møller hos Biorama i 1910, i perioden 1911-19 optræder hun som Karen Sandberg og fra 1921 og frem som Karen Caspersen. Størstedelen af hendes filmvirke udspillede sig hos Nordisk Film, men hun var især i de første år også engageret hos andre selskaber. Benjamin Christensen valgte hende til hovedrollerne i sine to nyskabende værker “Det hemmelighedsfulde X” (1914) og “Hævnens Nat” (1916), som viser hendes talentfulde spil og indtagende skønhed. Hun fik meget rosende omtaler for sine karakterroller i Sandbergs Dickens-filmatiseringer, hvor omfanget af hendes skuespillertalent kom til udtryk, ikke mindst i rollen som Maggy i “Lille Dorrit” (1924). Karen Caspersen skiller sig ud som periodens måske mest fascinerende skuespillerinde med sit alsidige og helt særegne talent.

Uddrag fra Morten Piils “Danske filmskuespillere” (Gyldendal, 2003):

Hun tonefilmsdebuterede rigeligt patetisk som fatal kroejerske i George Schnéevoigts tunge melodrama “Hotel Paradis” (1932); langt bedre lykkes hende rundtossede luksuskvinde i den Kjeld Abell-skrevne og Sandberg-instruerede “Millionærdrengen” (1936); og allerbedst er hun som Ib Schønbergs udkårne i “Plat eller Krone” (1937), hvor hun – nu noget ældet – viser både ynde og højt humør. Hun og Schønberg har det tydeligvis herligt sammen.
Ifølge Frederik Schybergs nekrolog satte karriere-skuffelser sit stærke præg på hendes sidste år, hvor hun kun nåede at spille to biroller på kompetent vis. [Uddrag fra “Danske filmskuespillere” slut]

标签:

编者介绍

评论关闭